-
Information om Idestrup Vandværk
Andelsselskabet Idestrup Vandværk fører løbende kontrol med både kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer og af drikkevandet på vandværkerne og hos forbrugeren for at sikre den bedst mulige kvalitet.
Se mere under Vandkvalitet > Vandanalyser
Velkommen til Idestrup Vandværks hjemmeside.
Hjemmesiden indeholder de væsentligste oplysninger om Idestrup Vandværk og opfylder kravene til den information, der af vandværket skal stilles til rådighed for vandværkets forbrugere.
Efter beslutninger på generalforsamlinger i maj og august, indgår Idestrup vandværk i fusion med Marielyst vandværk og Sdr. Kirkeby vandværk
Idestrup Vandværk fortsætter med egen bestyrelse og eget personale indtil 31. december 2025.
Kort om Idestrup Vandværk.
Idestrup Vandværk blev stiftet i 1935 og er siden udbygget, så det i dag udgør en moderne og driftsikker vandforsyning, der i Guldborgsund Kommunes vandforsyningsplan indgår som et kategori 1 vandværk.
Efter overtagelse af forbrugerne i Elkenøre strandområde, omfatter Idestrup Vandværk nu ca. 1250 forbrugere.
Hertil kommer forsyningen af 2 selvstændige områder, Orupgård og Brændte Ege, der køber deres vand hos Idestrup Vandværk.
Måler Portal
Vi har på grundlag af vores fjernaflæste forbrugermålere taget Måler Portal i brug således, at hver enkelt forbruger kan fjernaflæse egen vandmåler(e). Det kan ske via App på telefon/tablet og i browser på PC.
App downloades fra Apstore i Apple eller Google Play i Android. Søg Målerportal og opret eller log ind i forbruger med forbrugernernummer og målernummer. Indstilling af alarmer for lækalarm (eks. løbende toilet) og brudalarm til SMS eller e-mail. Forbrugernummer og målernummer fremgår af faktura fra vandværket.
I browser søges forbruger.målerportal.dk og tilsvarende indlogning og opsætning.
MEDDELSER FRA ANDELSSELSKABET SYDVAND:
Emne: Nyt fra formændene september 2025.
Nyt om fusionen mellem vandværkerne Idestrup, Sdr. Kirkeby og Marielyst.
Efter veloverståede ordinære generalforsamlinger og efterfølgende ekstra ordinære, mødtes den nye bestyrelse i fusionen af værkerne, nu kaldet SYDVAND. De 2 afgående formænd Niels Ole Kragh og Hans Henrik Kaare var også til stede.
Den nye bestyrelse konstituerede sig gældende fra 1. januar 2026 som følgende: Formand Tom Ahlqvist, næstformand 1: Kaj Gerhard, næstformand 2: Lars Hansen, Kasserer: Flemming Møller Jensen, sekretær: Finn Andersen, bestyrelsesmedlemmer John Stævngaard, Søren Munch-Christensen og Mark Hagstrøm.
Der blev endvidere nedsat 2 arbejdsgrupper for at gennemgå forretningsorden og beredskabsplaner for det nye fusionerede andelsselskab SYDVAND.
Sammenlægningsdokumenterne blev underskevet. Det blev besluttet, at disse skulle gennemgåes af WTC advokaterne, så alle juridiske aspekter/ansvar er og bliver afdækket.
Vi glæder os alle til fusionens indtræden pr 1. januar 2026.
8. september 2025
Med venlig hilsen
Tom Ahlqvist
Ny formand
SYDVAND
12. december 2025 - JULEHILSEN til alle andelshavere.
I ønskes alle en rigtig god jul og et godt nytår.
Det er med stor glæde, at bestyrelserne i de 3 vandværker Sdr. Kirkeby, Idestrup og Marielyst nu kan meddele, at de har brugt året 2025 til at forhandle en sammelægnings-aftale på plads, og som har virkning fra 1. januar 2026.
Det betyder, at I er andelshavere i: SYDVAND, med adressen Cypresvej 20, Marielyst, 4873 Væggerløse, hvor administration og drift udgår fra.
Begrundelse er, at der stilles større og større krav på sikkerhed, indvinding og miljøsiden, og det kræver en vis størrelse for at kunne imødekomme disse krav.
SYDVAND bestyres af en overgangsbestyrelse udvalgt fra de 3 gamle bestyrelser.
Overgangsbestyrelse består af 8 + 1 suppleant. Bestyrelsen vil sidde indtil Generalforsamlingen i 2027.
Med venlig hilsen fra de 3 bestyrelser:
Anne-Mette Lysgaard. Tom Ahlqvist
Vandværksleder Formand
Tlf. 54136095 SYDVAND
Meddelelser til Idestrup Vandværk.
Klik på KONTAKT i topmenuen, og skriv i felterne her. Kvittering sendes til den angivne afsender e-mail.
Email adressen i bunden af siden kan også benyttes.
Det er vigtigt, at ejerskifter og flytninger snarest oplyses.
Det henstilles, at flest mulige benytter betalingsservice via NETS. Her benyttes følgende:
PBS-nr.: 02712814 Debitor gr.nr.: 00001 Forbrugernr.: (ejendommens 9-cifrede nummer - fremgår af girokort)
Måleraflæsning sker automatisk via radiosignal.
HUSK alligevel at aflæse måleren, f.eks. månedligt. Brug Målerportalen, omtalt her på siden.
Vandværkets CVR nr.: 47257816.
Kalkknuser.
Anlægget har været i drift siden oktober 2016.
Se mere under fanen Vandkvalitet > Kalkknuser.
Anlægget er i uge 9, 2022 ombygget, idet det rør, som ultralydssenderne er monteret på, er udskiftet til rustfrit stål i stedet for PE, hvilket leverandøren forventer effekten betragteligt forøget. Der er tale om et forsøg, og vi beder Jer forbrugere om at medvirke, ved at besvare et kort spørgeskema, der går direkte til leverandøren AMTech ApS.
Nærmere forklaring og skema findes på dette link: https://forms.gle/rp1gtEubNa1xk2SB6
I må fortsat gerne give jeres mening på vandværket eget svarskema, se herunder:
SVARSKEMA: Indsend her.
Hjemmesiden senest opdateret d. 4. juli 2025.